Strib 6.12.2020
Referat fra til bestyrelses- julemødet ved Thomas på Stribgårdvej 11
Tirsdag de 1.12.2020 kl. 19.00 – 21.30
Mødedeltager: Kristian Madsen (KMA)
Bjarne Storm Rasmussen (BSR)
Jan Laursen (JL)
Thomas Duholm
Henrik Poulsen (HP)
Preben Svendsen
Henrik Mølgaard Jørgensen (HMJ)
- Underskrivelse og godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde den 27.08.2020
Referat fra bestyrelsesmøde den 27.08.2020 blev underskrevet
- Kort status grønne arealer
Klipning af græsarealer og afregning med Hus og have er afsluttet for 2020.
- Etablering af blomsterenge på dele af vores græsarealer.
BSA kontakter Hus og Have for at få pris på græsklipning 2021 til brug for budgetlægning på næste møde i januar.
Ifm. etablering af blomstereng ved Røjlemosevej og ved kælkebakken på Carl Nielsens Vej indhentes der pris ved Hus og Have til brug for budget 2021
- Opfølgning på engprojektet
- Istandsættelse af det nuværende dyreskjul
Istandsættelse af dyreskjulet er der gennemført udskiftning af taget samt udvidelse med overdækning til hestene. Der opsættes tagrende ved den tagside, hvor dyrene går ind i dyreskjulet.
BSA har kontakt til Uffe omkring udgravning foran dyreskjulet og fjernelse af halm og møg. Den udgravede jord kan placeres i hjørnet ved kirsebærtræet ved Skolestien. Halm og møg skal køres på lossepladsen. Efter udgravning skal der lægges fliser inde i dyreskjulet og ved indgangen 50x50x5 fliser
Til vedligeholdelse af dyreskjulet er der følgende
- Oprydning Bjarne, Jan og Betty i alt 22½ timer
- Reparation af dyreskjulet Christian og Kristian i alt 33½ time
Som tag for hjælpen får Christian Thomsen et gavekort til Super brugsen på 1.000 kroner
KM skriver nyhedsbrev til hjemmesiden sammen med julehilsen
- Eftersyn af opsætning af Poda hegn (trådhegn på engen) og nyt fletvæv på tværhegn
Der er truffet aftale med Poda Hegn omkring opsætning af trådflet hegn på tværhegnet i december for at holde fårene adskilt mellem de to græsarealer. Dertil kommer etablering af runddel for opsætning af bænkesæt ved Skolestien ved kirsebærtræet i hjørnet ind imod kirkegården.
- Ny forpagtningsaftale med Laila og Peter
Ny forpagtningsaftale med Laila og Peter er underskrevet. Laila og Peter er glade for at grundejerforeningen har gennemført renovering af dyreskjulet.
Lammene på engen er slaget den 27. november. Det er planen, at en del af de gamle får skal aflives. Der vil herefter være 6 moderfår og en vædder.
- Formidling omkring planter og dyrene på engen. Herunder opsætning af info tavler med QR -koder
Henrik har efter bestyrelsesmøde sendt nedenstående med kursiv tekst til referatet.
Jeg skal blot lige orientere om, at jeg har været i kontakt med Middelfart Kommunes Tekniske Forvaltning vedr. skiltning – i øvrigt med samme medarbejder, som vi har talt med i f.b.m. placering af dyreskjulet. Han vil ikke anbefale, at kommunen skal finansiere en skilteløsning i lighed med den, som findes f.eks. i Stavrby Skov, Hindsgavl m.m.. Uagtet, at skiltene vil stå på offentlig grund, vil de skulle beskrive forholdene på arealer, som grundejerforeningen er ansvarlig for.
Han pegede i stedet på en skiltetype, som kommunen også anvender en del steder almindeligvis betegnet som alu-sandwich skilte 3-3,5 m.m. dvs. tyndere skilte, men helt vejrbestandige. De kan trykkes og påsættes direkte på stolper for få hundrede kroner. MV-Tryk, som vi i forvejen anvender til bl.a. at trykke generalforsamlingsindbydelser m.m., kan stå for udarbejdelsen af denne type skilte, som kommunen som nævnt også anvender. De velkendte skilte, som vi kender fra naturområder, f.eks. hundeskoven i Stavrby Skov, er relativt dyre, koster ca. kr. 15-20.000 pr. stk. inklusiv opsætning.
Mit forslag er, at vi efter konsultation med MV-Tryk får udarbejdet et udkast til de billige skilte. Efter det oplyste kan vi producere 4-5 skilte for få hundrede kroner. Skiltene kan indeholde kort info om området samt en QR-kode med henvisning til vores hjemmeside. Jeg er sikker på, at måske Ib med hjælp fra os kan udarbejde en tekst, der kan bruges til skiltene, der rettelig også bør nævne, at vi har modtaget sponsorater til indhegningen m.m. Det er muligt, at holdbarheden er mindre end holdbarheden af de dyre skilte, men til gengæld kan de udskiftes og eventuelt ændres for et i den sammenhæng beskedent beløb.
- Status hjemmeside
- Portrætfoto af Thomas til hjemmesiden
BSA får taget foto af Thomas ved den gule væg på terrassen på Færgegårdvej 3 som sendes til Ib til hjemmesiden.
- Status økonomi
Henrik har fremsendt opdatering omkring vores økonomi som viser at vi holder os inden for de aftalte budget for 2020. Den foreløbige regnskabsoversigt viser en kassebeholdningen kr. 144.651, –
KM og Henrik udarbejder oplæg til årsopgørelse 2020 og forslag til budget 2021 til det kommende møde den 21. januar.
- Eventuel herunder fastlæggelse af næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes ved Jan torsdag den 21. januar 2021 kl. 19.00
KM kommer rundt til alle med en lille julehilsen