Højt op og langt ned

Dejligt at se, at der her på parnasset er gode vækstbetingelser og at mangt og meget grønnes uden det store besvær.

Dejligt at vi har vore gangstier og skolestier, at vi har dyr på eng og ænder i vandhul og en righoldig fauna med græs og vækster.

Dejligt med de dér gode grobetingelser og det rige fugleliv og biodiversitet i haver, hegn og krat.

Dejligt med fredsfyldte vænger, smutveje, ryddelige fortove og nyklippede græsrabatter – og dejligt at have sådan en  trappe, der fører den spadserende fra Jacob Gades Vej-stien ned til Sophiendalsvej og direkte til det lokale indkøbscenter med den frie parkering.

Dejligt at trappen  bruges så flittigt både indenfor og udenfor centerets lukketider. Det berettiger dens tilstedeværelse!

… “Man må sno sig”,  sagde den aldrende Fru Mortensen, da hun den dag forsigtigt tog turen langs centerlinjen ned ad trappen – trin for trin, med tungen lige i munden, og med et bankende hjerte højt oppe i halsen –  og mere end én armslængde fra et støttende gelænder.

“Uha, hvor må man sno sig”, sagde Fru Mortensen og tog et fastere greb om den stok hun endnu ikke har  anskaffet sig.

Fru Mortensens stemmeføring laver ikke rungende lydbølger i æteren endsige tager dimension af  tordenskrald.
Fru Mortensen giver sig ikke af med klage “om dette eller hint”. Fru Mortensen har såmænd hele sit lange liv været så ordentlig og redelig og fredsommelig i hele sin gøren og laden. Alligevel kunne man håbe at hendes “spagfærdige stemme” bliver hørt af en opmærksom og empatisk forbipasserende m/k med en “bæredygtig buskrydder” i rygsækken…