Vækstsæsonens seneste beskæring af foreningens bevoksning er i øjeblikket på sit højeste.
Bestyrelsen har sat nye tiltag i gang og lader andre metoder, end tidligere anvendte, stå deres prøver.
Grensaks og buskrydder hviler hver især for en stund på deres respektive kroge i redskabsrummet til fordel for et noget mere effektfuldt materiel.
Den stærkt tilgroede trekant mellem Jacob Gades Vej og Carl Nielsens Vej beskæres netop nu vertikalt langs randbevoksningen med maskineri som i foreningens vedligehold af beplantning og vildtvoksnde vækster ikke tidligere har været anvendt.
Yderst effektfuldt ser det ud, når Uffe fra “Have og Skov” med sit maskineri fjerner de udhængende vækster og tilgroninger.
Afklippet fjernes i samme arbejdsgang og bevoksningens biodiversitet lader sig ikke umiddelbart anfægte, men fortsætter straks det vante liv med fødesøgning og lifligt kor af sommerens lyde.