I år fejrer ét af vængerne i foreningen – Carl Nielsens Vej – 40-års jubilæum. Det er 40 år siden de første bebyggelser på vejen stod færdige og klar til salg. Ved en påskeudstilling i 1977 blev der holdt åbent hus i vejens 7 første bebyggelser og ved den lejlighed blev det første hus solgt. Alice og Milton Andersen som i forvejen boede i Strib købte vejens nr. 29.
Jubilæet er planlagt og bliver markeret og højtideligholdt ved en vejfest i løbet af sommeren med deltagelse af vejens beboere.
I år er det så også 40 år siden, at Peder Brøgger og Käthe Vandt plantede et lident skud af et bøgetræ i deres have på bemeldte vej. Det lille træ slog rødder og vækstbetingelserne har gennem årene været ganske gode. Træet voksede godt til og den årlige tilvækst oversteg alle forventninger. Nu hvor der er gået 40 år er bøgetræet så blevet for stort og ulemperne med store skyggefulde områder i haven, er med tiden taget til i uhensigtsmæssigt omfang.
Så var det, at der hørtes den nok så velkendte lyd af motorsav og foretagsomhed. På denne dag var “Uffe i Røjle Mose” blevet hyret, af de nuværende ejere, til med assistance af naboskabet, at fælde træet og det job blev udført med professionel kompetence, med præcision og effektivitet og ved brugen af det rigtige værktøj.
Mest læste:
Søg
-
Seneste nyt