En by toner frem

For 106 år siden så Strib i sagens natur meget anderledes ud, end den lokalitet man ser nu om dage. Jernbane og færgeoverfart gav stedet præg af trafikalt knudepunkt. Bebyggelsen på halvøen var relativ sparsom og mange veje og stier var ikke anlagte endnu.
Om dét er der skrevet meget spændende historie som findes på lokalarkivet og på Strib Bibliotek.

Cand. Phil. Harald Gutzon Münster købte i 1910 Strib Færgegård og samme år averterede han byggegrunde på gårdens arealer til salg.
Om dét kunne man læse i avisen. Teksten er her efterfølgende gengivet med nutidens skrifttype.

Salg af byggegrunde fra “Strib Færgegaard”.

Fra dato og indtil videre kan der faas Byggegrunde af “Strib Færgegaard”‘s Areal for 30 øre pr. kvadrat-alen. Grundenes størrelser er 1000 til 3000 kvadrat-alen. En Køber kan kun faa Skøde paa et Matr. Nr. Salgssummen afgøres enten Kontant ved Skødets  Udstedelse og da med 20 pct. Rabat, eller der gives 2. Pr. (prioritet) med 4½ pct. Rente efter Kreditforeningslånet. Saa snart tre grunde er solgte og betalte kontant, vil der blive gjort Skridt til Oprettelse af et Vandværk.

Oberstløjnant Lund, Fredericia, som træffes hver Onsdag og Lørdag kl. 10 – 12 ved henvendelse til “Strib Færgegaard”s kontor f. T.  i Hr. Malermester Joh. Petersens Ejendom paa Strib, har fuldmagt til at afslutte eventuelle Handeler.
“Strib Færgegaard” den 8. September 1910.

H. G. Münster

(Avisudklippet findes på Lokalarkivet for Strib og Røjleskov Sogne’s hjemmeside www.striib.dk).

Klik på avisartiklen og se et uddrag af købekontrakten.

(En kvadrat-alen er 0,39 kvadratmeter. En hel kvadratmeter kostede mindre end en krones penge eller omkring de 75 øre, om man vil). En byggegrund på 3000 kvadrat-alen, som svarer til 1.170 m²,  kostede så noget der lignede en årsløn for en faglært arbejder, som i 1910 kunne tjene 52 øre i timen om vedkommende arbejdede i en by.

Da Stribgårdens Jorder blev udstykker henved et halvt hundrede år senere, synes priserne at være væsentligt højere, men også på den tid, var der nogle som bød sig til med lån i byggegrunden, næst efter realkredit.

”Ny by toner frem på Stribgårdens jorder” – sådan kunne man læse i Middelfart Venstreblad i sommeren 1973.  Landskabet skiftede dengang udseende dag for dag og veje og stier blev anlagt og skar dybe furer gennem det kuperede terræn og  huse skød op i en lind strøm.
Året efter – i 1974 – blev der dannet en grundejerforening på stedet. Stribgårdens Grundejerforening var blevet en realitet. Købte man en parcel var der i prisen includeret anlagt vej, sti, gadebelysning, tilslutning til el, vand, kloak og TV-antenne. Der var ingen byggepligt, men – et tinglyst pligtigt medlemskab fulgte med ejerskab af hver enkelt parcel.