Velfærd for folk og fæ

Næste gang du går forbi foreningens engareal og giver dig tid til at nyde de græssende dyr, hvadenten du sætter dig på bænken og dvæler et øjeblik eller blot defilerer forbi i et adstadigt tempo, så lad tanken strejfe det værdifulde stykke naturpleje som dyrene ved deres daglige græsning udfører. De holder nemlig uønsket træ- og buskvækst nede. Især når det gælder bævreasp, pil, birk og porse men også når det gælder selvsåede træer som fyr, gyvel og røn.
Gik der ikke græssende dyr på engen, så ville arealet – “vor fælles grønne oase” – hurtigt vokse til med “revl og krat”.

Fårene på engen er en krydsning mellem Jacobsfår og den gamle norske race Spælsau. Hver især er det får med specifikke egenskaber og åbenlyse kvaliteter.

Først på året døde to moderfår fra deres nyfødte lam som nødvendigvis så blev “flaskelam”.
Netop i fårenes drægtighedsperiode bør forbipasserende være lidt tilbageholdende med fodring af dyrene. I drægtigsperioden har fåret kun lidt plads i vommen på grund af at fosteret fylder og moderfåret bliver ved “overfodring” derfor let forfangen – eller forædt ved for mange lækkerier – om man vil og det kan selvsagt få fatale følger.

Fårene på engen blev klippet for et par dage siden. Selve klipningen foregik let, gesvindt og ukompliceret. Klovbeskæring blev gennemført ved samme lejlighed, så nu går fårene rundt på engen og vigter sig med “den fineste pels og de nydeligste negle”, eller er det mon bare os mennesker, der tænker sådan.
Dyrevelfærd og menneskevelfærd synes at nærme sig et overordnet fælles værdisæt og det sætter vi stor pris på her i foreningen.