Venter man på bussen ved busstoppestedet ved fodgængerovergangen på Ny Billeshavevej -just dér hvor stien følger ned langs med engen – og kaster man i ventetiden et blik ud over det åbne areal med de græssende dyr, med overfladebassinet, de cirkellagte sten og åløbet, så har denne sommer budt på en udbredt vækst af engkabbeleje på åens brinker.
Med sine gule blomster, kan engkabbelejen ligne en forstørret ranunkel, og hvem har ikke erindringer til “barndommens smørblomst” og det gule skær den smukke blomst afkastede på huden, når den blev holdt op under hagen for at se, om man på frydefuld vis “havde en kæreste, man ikke lige kendte til”.
Den 1. juni 2017 var forøvrigt skæringsdato for rettidig indbetaling af foreningskontingentet.