Den nok så velkendte lyd af træfældning og kvashugger brød formiddagsstilheden på denne fredag – årets anden sidste dag.
Med tanke om at give solens stråler adgang til hus og have når tid kommer, fjernede “Ole Jensen, Træ – og Anlægsservice” fra Røjle, på bestilling, nogle private birketræer ved stien ned mod Færgegårdvejens legeplads.
Det gav luft, som man siger folk imellem – og så er man også fri for både pollen og de rakkelskel som birketræerne i så rigelige mængder drysser om sig. Stubbene – Tja, de forsvinder såmænd ved naturens og ved egen hjælp sådan lidt pø om pø.