Modne bær til forskellig tid.

Rundt om på foreningens arealer gror træer, buske og planter med stor vitalitet og livskraft. Tilvæksten er god og somme steder trænges planterne om pladsen. Fuglelivet stortrives i den tætte bevoksning og blandt mange af de selvplantede vækster ses, at kirsebærtræer lige nu har fået flot farvede bær – de er solmodne og smager ganske fortræffeligt, omend bærrene ikke er så store. Rønnebær, hyld i begyndende klaser og den rynkede rose sætter frugt og clematis, laurbær, kristtjørn og mange andre arter, er kommet til udefra og har fundet plads blandt hverandre i den næringsrige jord.

Det er ferietid. Vækstsæsonen er på sit højeste.  Foreningens gartnere – Jan og Bjarne – har travlt med at forberede den årligt tilbagevendende beskæring. Håndværktøjet er toptrimmet og står linet op ved den parkerede traktor og trailer.

Gærdesmutter har bygget deres  reder rundt om i krat og hæk, kuglerunde reder af småkviste og mos, polstret med hår og fjer og med sideindgang. Nu vimser de  travle rundt i den tætte bevoksning i deres søgen efter insekter og i bestræbelser på at sætte det seneste kuld unger i vej.

Annnnn… Annnnn… Annnnn… lyder den rytmiske støj fra den motordrevne buskrydder og ditto klipper. Beskyttelseshjelme og høreværn giver ly for den værste larm. Gartnerne holder focus på opgaven og arbejder koncentreret. I lange seje tag føres redskaberne frem og tilbage og op og ned. Der gasses flittigt op og ned – just som teenageren på sin nyerhvervede knallert. Afskårne grene og kviste falder til jorden og samler sig i hobe og bunker.

“Hvor det dog gror”, bliver der sagt.  Så rækkes der ud efter en gren med solmodne, røde og saftige kirsebær. Lidt stille står vi eftertænksomme og smæsker os i de søde bær. Spytter sten ud og ser hvor stenen lander og måske kommer der engang et nyt træ lige dér.

“Og – når tid kommer er her også hyldebær”, bemærker Jan og sender et vurderende blik hen over den nyklippede bevoksning.

Værktøjet får lov at hvile et kort øjeblik og talen falder på hybenrosen, som også kaldes rynket rose – en af de invasive arter som er kommet til udefra og som visse steder er uønsket.
Bjarne fører en hånd hen over sin svedige pande. “Det er godt nok noget, der hjælper”, siger han, mens han retter ryggen for et kort hvil.

Den tætte bevoksning – et rent eldorado for fuglelivet – kommer på tale. Naturligt nok nævnes også begrebet biodiversitet sådan lige i forbifarten.

Du skal lige se det fra den anden side, så du kan vide hvad vi går og laver, bliver der sagt, og vi går rundt om beplantningen, “tager tingene i øjesyn” og betragter resultatet.